top of page

Lokke-belønne metoden: Tag en godbid i din hånd og hav hunden foran dig. Vis hunden at du har en godbid i hånden og lad så hånden glide ned på jorden foran hunden. Godbidden vil være som en magnet for hunden og dens snude vil følge hånden ned på jorden og lægge sig. Når hunden ligger HELT ned på jorden, åbner du hånden, roser og giver godbidden. Giv hunden en "fri",  og få hunden ud af dæk ved at bevæge dig et stykke væk. Repeter øvelsen med hunden og hav fokus på at hunden er helt nede på jorden inden du giver godbidden og roser.



Begyndt først at putte kommandoen ”dæk” på når hunden har lavet øvelsen et par gange. Du sætter kommando på ved at lave en dæk med hunden og lige i det sekund at hunden ligger på jorden, siger du ”dæk”, roser og giver hunden godbidden.


Tricks til at komme ned i dæk: Hvis hunden ikke forstår hvad du vil have den til, kan du prøve at føre hånden med godbidden lidt ind imellem hundens forben. Det gør at hunden vil kigge efter hånden og derved har tendens til at lægge sig.


Hvis du har en lille hund er der en anden metode til at læge hunden at lave en dæk. Du sætter dig på jorden sammen med hunden og tager en godbid i den ene hånd. Du bøjer det ene ben let og lokker hunden forsigtigt – uden at presse hunden med benet. Hunden vil nu forsøge at krybe ind under benet for at nå hånden med godbidden og lige i det at hunden lægge sig ned, roser du og giver hunden godbidden. Dette repeterer du og sætter lige som ved lokke-beløn metoden kommandoen på efter at have gjort øvelsen nogle gange.

Problemer?


Det er som om hunden ikke forstå at den skal lægge sig, den skraber på hånden, bider i den og gør alt andet end at lægge sig, hvad gør man så?
Igen står vi i den situation at hunden ikke ved hvad der forventes af den, men at vi som ejer ved hvordan en dæk – til slut – kommer til at se ud. Hunde er kloge og intelligente dyr som vi prøve sig frem med alle former for metoder og tricks for at komme til at få det de gerne vil have – i dette tilfælde en godbid. At hunden skraber på hånden, eller bider i den er kun et godt tegn, det viser at hunden prøver at finde en løsning for at få hånden til at åbne sig og give godbidden. Så det gælder for dig som ejer, om at være tålmodig og KUN give ros og godbid for det, du gerne vil have hunden til. Hvis hunden først én gang får fat i en godbid, uden at have været nede at ligge, kan det værre endnu svære at få den ned at ligge næste gang.

Sådan lærer du din hund dæk

bottom of page